Dansk praksis om CISG

Ø.L.K. af 22. januar 1996, 4. afd. nr. B-3112-95

(Harald Boas, Plessing, B.O. Jespersen).

Dänisches Bettenlager GmbH & Co. KG (adv. J.O. Korch, København)
mod
Forenede Factors A/S (hrs. Ebbe Suenson, København).

Glostrup Rets kendelse af 25. oktober 1995.
Under denne sag, der er anlagt den 31. januar 1994, har sagsøger påstået sagsøgte tilpligtet at betale 2.040.064,07 kr. med tillæg af nærmere angivne renter.
Kravet, der senere er nedsat, vedrører betaling for leverancer i henhold til en række fakturaer, udstedt af Dansk Rattan A/S i tiden 23/4 – 28/8 1992, hvilke fakturaer i henhold til aftale mellem sagsøger og Dansk Rattan A/S af 22. december 1987 er tiltransporteret sagsøger som led i en faktureringsordning.
Firmaet Dansk Rattan A/S er siden taget under konkursbehandling.
Sagsøgte har principalt påstået sagen afvist, da der ikke er værneting her i landet.
Sagsøgte har subsidiært påstået frifindelse, dels fordi transporterne ikke er behørigt meddelt sagsøgte, dels fordi der foreligger modregningskrav, der overstiger det indtalte krav, i form af leverancer fra sagsøgte til Danish Rattan A/S, ligesom de indtalte krav i vidt omfang vedrører varer, der er leveret som erstatning for tidligere varer, der er betalt, og endelig at der er mangler ved en række leverancer.
Retten har udskilt spørgsmålet om rettens kompetence til særskilt behandling.
Sagsøger har påberåbt sig EF-domskonventionens artikel 5 nr. 1.
Sagsøger har videre påberåbt sig en skrivelse af 17. december 1993 fra sagsøgtes tyske advokat, hvori det blandt andet hedder:
»Die Muttergesellschaft unserer Mandantin hat ihren Sitz in Dänemark. Vor diesem Hintergrund sehen wir keine Schwierigkeiten einen Rechtsstreit vor dem für den Sitz der Fa. Danish Rattan zustdndigen Gericht zu führen.«,
idet sagsøger har gjort gældende, at der herved er indgået en værnetingsaftale.
Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke foreligger noget kontraktforhold mellem denne sags parter, hvorfor sagen i medfør af artikel 5 nr. 3 må anlægges ved sagsøgtes værneting i Flensborg.
Sagsøgte har videre gjort gældende, at den af sagsøger påberåbte skrivelse af 17. december 1993 fra sagsøgtes tyske advokat, ikke er en værnetingsaftale, men alene en udtalelse om, at sagsøgte ikke ville have særlige vanskeligheder, dersom der blev anlagt sag her i landet.
Retten skal udtale:
Retten kan tiltræde, at der ikke ved nævnte skrivelse af 17. december 1993 er indgået værnetingsaftale.
Kravet støttes på en transport fra den oprindelige fordringshaver til sagsøger, således at sagsøger er indtrådt i det kontraktforhold, der bestod mellem Dansk Rattan A/S og sagsøgte. Da sagsøger således er indtrådt i det mellem sagsøgte og firmaet Dansk Rattan bestående kontraktforhold, findes kravet at være omfattet af EF-domskonventionens artikel 5 nr. 1.
Retten har ikke herved taget stilling til, i hvilket omfang sagsøgers krav består.
Det bemærkes videre:
Efter artikel 5 nr. 1 er det herefter afgørende, hvor betalingsforpligtelsen skal opfyldes.
Da det drejer sig om et internationalt køb, vil spørgsmålet være at afgøre i henhold til CISG (Den Internationale Købelov), der i 1990 blev ratificeret af såvel Tyskland som Danmark.
Ifølge denne lovs artikel 57 skal betaling ske på sælgers forretningssted, når intet andet er aftalt. Da det ikke er godtgjort, at andet er aftalt, er opfyldelsesstedet således her i landet, således at herværende ret er kompetent,
– – –
Østre Landsrets kendelse.
Idet landsretten kan tiltræde, at sagsøgtes betalingsforpligtelse er omfattet af EF-domskonvetionens artikel 5 nr. 1, og at opfyldelsesstedet er i Danmark,
bestemmes:
Den påkærede kendelse stadfæstes.